torsdag den 12. juni 2014

Lige det sidste

I dag er det min sidste dag i USA. Jeg stiger på et fly omkring klokken 10 i aften. 

I går stod vi op klokken 8, spiste morgenmad på hotellet og så kørte vi med bus til alle severdignederne i DC. Vi så en hel masse og her er nogle billeder 





Jeg var ikke rigtig i humør til sightseeing så det kunne have været meget sjovere end det var. Så kørte vi til et inkøbcenter og shoppede lidt. Det var ikke fordi at man kunne købe meget for der var jo meget begrænset plads i kufferterne. Jeg købte en kjole og nogle jogapants. 
Da vi kom hjem til hotellet vat jeg sygt træt. Havde tænkt mig st tage ned på starbucks men mine værelseskamarater tog omkrig en time for at vi kunne gå og så var de lukket. 

Vågnede klokken 6 her til morgen og kunne ikke falde i søvn igen. Så klokken 7 stod jeg op og vi gik ned til morgenmad omkring klokken 8. Vi checkede ud kort før 9 og så var det møde med EX til lige efter 10. 
Omkringn klokken 11:15 var vi alle pakket ind i bussen og den stod så på 5 timer i bus til New York. Jeg sad ved siden af en af Explorius folkene og vi så Ted på hans MacBook. 

Kort efter vi så film, stoppede vi i Delaware for lige at tisse og spise frokost. Jeg fik endelig min starbucks og så lige hurtigt på wifi og tjekke fb'en. 

Så da vi kom tilbage i bussen sad jeg og snakkede lidt med Dustin og han nævnte at det var hans mors fødselsdag og så fik vi ellers hele bussen til at synge fødselsdagssang for hende over hans telefon. Hygge hygge. 

Vi ankom til JFK airport omkring klokken 6, og stillede os i kø til at checke ind. Kort før at det blev min tur kom Dustin op til os og sagde at hvis man havde en ekstra kuffert, så skulle man betale med kontanter og kunne altså ikke betale med kort.... Øøøh det troede jeg havde været planen hele tiden???? Nå men jeg gik op til skranken og vejede mine kufferter. Max er 23 kg og jeg havde 21,0 kg og 22,4 kg!!! Så fik jeg mit ene boarding kort og mit pas og skulle så gå nedenunder for at betale... Lidt underligt. Men jeg fik betalt $95 og gik så ovenpå igen med the reciept. Jeg afleverede the reciept og så tastede hun ellers løs på sin computer og efter at have sagt at hun ville være lige tilbage, gik ind i et baglokale. Okay. Og tiden gik. Og tiden gik lidt mere. 20 minutter og så kom hun endelig tilbage med mit sidste boarding kort (det fra London til København) og så gik all os 42 skandinaviske udvekslingsstudenter til Security. Alt gik fint, jeg bippede men det var fordi jeg havde glemt st tage mine høretelefoner som jeg havde rundt om nakken og under min tshirt af.... Det var de ligeglade med. 
Så var klokken blevet 20 efter alt den renden og gøren, og det var rimelig nænt at finde gaten og så bare vente. Vi fløj omkring klokken 22:30 og jeg må nok sige at det var hårdt. Jeg havde fået en vinduesplads så jeg kunne rigtig sidde og se ud på USA for den sidste gang i et stykke tid. 

Jeg ved at jeg kommer tilbage. Det var jeg lovet mine venner og især min værtsfamilie :'( det var en sørgelig afsked med USA, og jeg må dog indrømme st jeg fældede en tåre eller to.........

Kursen var som sagt, sat mod London hvor alle Explorius eleverne så rejser til deres respective countries. Turen skulle ikke tage mere end 6 timet og 16 minutter (ikke regnet tidsforskel med) 
Jeg har sovet måske 3 timer, og lige nu, klokken er 9:25 i London men den er 4:25 for mig... Tror jeg er lidt groggy når jeg kommer hjem. 
Tror først st det gik op for mig at det rent faktisk var slut da vi skulle flyve til london..... 



Da vi landede i London skiftede vi tøj og prøvede at finde ud af hvilken gate vi skulle flyve fra. Det var en kort flyvetur og gensynsglæden var stor i lille Danmark. Jeg blev straks overfaldet af min familie der krammende og græd og gav mig jordbær!

Det er min første nat tilbage i DK og klokken er nu 2 om natten. Jeg kan ikke sove. Håber det bliver bedre når Eli kommer til Danmark næste torsdag.

Vil slutte af med en song quote, fra en af mine yndlings sange 
"Across the ocean, across the sea, starting to forget the way you look at me. 
Over the mountains, across the sky, need to see your face and need to look in your eyes. 
Through the storm and, through the clouds, bumps in the roads and upside down, I know it's hard, babe,  to sleep at night,  don't you worry cause everything's gonna be alright" 

Det var alt for denne gang,

Freja

Vejs ende

I går søndag den 9., omkring klokken 11 spurgte Eli om jeg ville med til the mall med ham, jeg tænkte at jo det kunne jeg da godt, jeg skulle alligevel hæve penge. Jeg spurgte så om han havde brug for noget og han sagde nej.... Øhmmm... Altså når man kender Eli, ved man at han ikke taget nogen som helst steder hen, uden at det er nødvendigt, så det her var lidt underligt. Vi kørte så derned og gik lidt rundt, fandt en ATM som så afviste mit kort. Gik lidt mere rundt. Øhm. Ja? Ved ikke helt... Så uden at købe noget, kørte vi hjem igen (...?) da vi var næsten hjemme spurgte jeg om han så ikke ville køre forbi Coubty Market så jeg kunne hæve penge der, men han sagde st han ville hjem først (....?!?) jeg troede st han mente at han vare ville hente noget så jeg spurgte om jeg ikke vare kunne vente i bilen og så sagde han at jeg altså bare skulle komme indenfor. Øhm okay, det gjorde jeg så. Da jeg kom ind, sad nabokonen, Kathy ved bordet og snakkede med Mom. Kathy har en dreng på min alder der hedder Eddie, og han er ret gode venner med Eli og Isaac. Så sagde Kathy at hun hørte at Eddie ville komme over og så ville hun da gå med. Øhm... Jeg kunne så ikke lige se Eddie nogle steder.... Og både isaac og Eli var i stuen. Øhm. Jeg lavede lig så en kop te og så sagde Mom at vi da skulle side udenfor, på the underdeck, sera trak mig så nedenfor hvilket var ret underligt for normalt går vi bare ned af trappen udenfor... Nå men vi går så derud og jeg ser st der er balloner og ting og sager og så bliver der råbt "SURPRISE!!!" Og jeg står der, akavet, med min te. Savannah, meg, joy, Eddie, Chloe, og Brian står der. Sygt underligt for dagen forinden havde jeg haft afsked med sav, meg og joy... Så jeg havde haft alle følelserne og var sat til at jeg ikke skulle se dem igen i lang tid. Men øhm der var de så. De havde lavet en plakat hvor de havde skrevet og tegnet og det var alt sammen meget fint. De gav mig en hjemmelavet tshirt og en bog med billeder. 
Så hoppede vi i poolen og havde det sjovt. Bagefter sagde jeg farvel til dem og gik så indenfor. 

Jeg sagde farvel til Gigi i går aftes, jeg tror ikke at hun forstår at jeg rejser. 
Jeg stod op klokken 4 i morges, pakkede færdigt, og så kørte Mom, Eli, sera og jeg så til lufthavnen. Hvad er der at sige? Jeg har forladt mit hjem i sherman. Jeg har forladt mine venner og familie. Ikke at jeg havde et valg.  

Det var helt klart det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Tror aldrig at jeg har grædt så meget. Det er virkelig noget der tager på én. Hold kæft man jeg tudede hele vejen i flyet til Chicago. 

Da jeg ankom til Washington dulles airport, hentede jeg mine tasker (hele to af dem!!) og fandt dem fra Explorius. Så blev vi guided til en shuttle bus og kørte til hotellet. 
Jeg bor i nr. 405 med to danske piger. 

Ved ikke hvad jeg skal sige mere end at mit eventyr er ved vejs ende. Det har været det bedste år af mit liv og jeg kan kun glæde mig til en dag at komme tilbage til familien James. 

Knus,
Freja


torsdag den 5. juni 2014

Finals og slutningen

................ 
.....
.........

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg er hjemme på torsdag. Hjemme i Danmark. 
Jeg forlader familien på mandag, tidligt om morgenen. 

Lad mig starte med noget andet. Skolen sluttede i går. Mandag havde vi finals i piano lab, US history og engelsk. Tirsdag i foods 1 Resource (altså ikke en rigtig final for vi lavede ikk andet end  t spille hangman) og housing and interior design. I går onsdag havde vi finals i psychology og matematik. 
Her er mine karakterer:
Piano Lab: venter på karakter
Foods 1: A
Psychology: A+
Matematik: venter på karakter 
US history: B+
Engelsk: A
Housing anf interior design: A+


Så det var det skole år. Jeg vil godt lige sige at de amerikanske eksamener ikke har noget som helst på afgangseksamenerne i Danmark! Her laver lærerne selv deres prøver, og kan derfor vælge at skrive "hvilket bogstav kommer først i alfabetet?" Og lade det være hele eksamenen. De vælger sværhedsgraden. 


Forresten er jeg kommet ind på Frederiksborg gymnasium og starter på naturvidenskabelig linje efter sommerferien. 

Nu er der så kun 5 dage til jeg rejser fra sherman. Hold kæft hvor bliver det hårdt. Jeg har skrevet et brev til min værtsfamilie, som jeg lægger på min seng når de kører mig til lufthavnen. Jeg sagde farvel til min bedsteven, Matt i går. Jeg har også skrevet et brev til ham. Det er bare så meget lettere at skrive end at rent faktisk sige det lige ud. Så kan de også huske det længere. Lige meget hvad, så bliver det ekstremt hårdt. For hvordan kan man sige farvel til dem man elsker, uden at vide hvornår man kommer til at se hinanden igen?

Det her er slutningen på mit eventyr. Og det gør fucking ondt at sige farvel. Jeg ved at når jeg kommer hjem har jeg en støttende familie til at tage sig af mig. 
Det er en af de ting der kræver et stærkt sind. Det er latterligt hvor meget man kommer til at holde af sin værtsfamilie når man er udvekslingsstudent. De er dem der er der for dig. Hele vejen. Jeg kan kun se frem til at se dem igen i fremtiden. Måske ikke så langt ude i fremtiden. 

Jeg har fortalt om year end campen i Washington DC ikke? Måske har jeg glemt det. Men når jeg rejser herfra, så er det ikke direkte hjem, som jeg godt nok måske ville have foretrækket en smule. Nej, jeg taget til Washington DC og er der i tre nætter. Den eneste dag vi rent faktisk er ude og ser DC er den anden dag, hvor vi skal de det hvide hus og andre ting og sager. 
Den sidste dag i DC bliver så brugt på en bustur op til New York JFK lufthavn hvor jeg så siger på ry fly omkring klokken 22 og så landet i London Heathrow hvor jeg så lige har tre timer (...?) og så flyver til Danmark. 

Det ord der bedste beskriver hvordan jeg har det med at skulle hjem er "bittersweet" det er bittert at skulle forlade det her sted, men også sødt at komme hjem igen. 

Vi ses i næste uge, Danmark. Tiden er fløjet afsted. 

Freja


Også lige et billede af mig, Barney og Houston