mandag den 15. april 2013

tuberkulose skin test

Okay jeg har ikke rigtig noget nyt at fortælle.... Vi har fået ansøgt om statsstøtte, fået mere at vide om det informations møde vi skal til den 5. maj og nå ja, så har der været lockout. Jeg har kun en lærer der ikke er lockoutet hvilket betyder at jeg kun skal i skole en dag om ugen for at have 1½ times undervisning. Er efterhånden ved at løbe tør for ting at lave her hjemme...

nå det er beside the point, I dag har jeg været på hospitalet for at få lavet en tuberkulose skin test. Jeg kan huske at jeg var rimlig forvirreret da jeg sidste år læste noget om det på en anden blog, og derfor besluttede jeg at ligesom forklare hvad det går ud på.

Explorius sagde at vi nok skulle bestille tid i februar hvilket vi også gjorde og nu er vi i midten af april så der var rimelig lang ventetid. Vi kom op på hospitalet og ind i et rum hvor en sygeplejeske var klar med en sprøjte. Man skal altså stikkes :( Hun stak mig på oversiden af underarmen (altså hvis du ligger din arm ned med håndfladen mod gulvet er det den side der er op) og sprøjtede noget væske lige ind under huden. Det så vildt mærkeligt ud, huden bulede sådan op hvor væsken var. Så tegnede hun en cirkel med en kulepen rundt om hvor hun havde stukket for at kunne holde styr på hvor jeg blev stukket.

Det er omkring 1½ time siden og den lille bule er så godt som forsvundet, nu ligner det bare et meget lille blåt mærke. På torsdag skal vi ind og have prøven aflæst.

Det er lidt mærkeligt at skrive dansk her, jeg har været en del på Twitter hvor jeg jo skriver engelsk og vi har ikke været i skole i 3 uger så lige nu er mit danske dårligere end mit engelske. Det er sikkert kun en fordel når jeg kommer til USA :)

-Freja