søndag den 24. maj 2015

Return of the Dane: Part 2

Der er nu næsten gået et helt år siden jeg tog afsked med min fantastiske værtsfamilie. Vildt ikke? Hvordan tiden sådan bare går?

Det var egentlig meningen at jeg ville have skrevet et blog post her til jul, for der var jeg tilbage hos min familie i dejlige Sherman, Illinois. Kun 19 dage blev det til, men det var fandme det værd. SÅ dejligt at se alle vennerne og familien og kæresten igen!!!
Grunden til at jeg så skriver nu, er fordi jeg skal tilbage IGEN lige så snart jeg går på sommerferie!(faktisk dagen inden, der var flybilletterne billigere!)
Det bare at stoppe med at være udvekslingsstudent har jeg haft svært ved at vende mig til, men 1.g og så skype og iMessage med venner, familie, kæreste, you name it, har kept me busy. Men når det er noget jeg har gået og glædet mig til helt fra 7. klasse, så er det ikke noget man bare lige glemmer. Der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke tænker på sidste år, og det er jo ret nedern sådan at sidde fast i fortiden måske, men det er svært at komme videre.

Det var egentligt slet ikke det jeg ville snakke om, jeg ville fortælle hvor glad og spændt jeg er på at komme tilbage til Sherman her til sommer!!! Jeg  landede jo først midt i august 2013 så jeg gik næsten glip af hele sommeren, men ikke denne gang!! Nej, nu kommer jeg sidst i juni og rejser et par dage før skolen starter igen og jeg skal i 2.g.

Noget I fremtidige udvekslingsesstudenter skal forberede jer mentalt på, er at jeres værtsfamilie måske vælger at tage imod en ny udvekslingsstudent efter i er rejst. Og det er svært at håndterer, man føler sig lidt jaloux over at der er nogen der skal bo på sit værelse, se ens venner i skolen, ja praktisk talt, overtage ens liv man har bygget derovre.
Jeg havde en chance for at møde min værtsfamilies nye udvekslingsstudent da jeg var derovre i julen, og jeg tror at det var godt at ligesom møde, den nye "mig". Det er selvfølgelig enormt selvisk at tænke sådan, men jeg er bare ærlig. Jeg føler mig som en del af familien derovre og det er underligt at se en anden som storesøster til pigerne.
Og når ja, til jul havde Gigi og Sera lavet bordkort hvor der stod "Freja James" på mit :')

Lige nu har jeg 3 dage tilbage af skolen, 1 DHO der skal skrives, 1 mundtlig kemi årsprøve og en mundtlig matematik årsprøve der skal gennemføres f'ør jeg kan komme tilbage til the Sherm. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Knus,
Freja

torsdag den 14. august 2014

there's nothing left to say

Folk siger "ude godt, hjemme bedst"

Men når ma har to steder at kalde 'hjemme', hvordan finder man så ud af hvilket et der snakkes om? 
Jeg har nu været hjemme i lidt over to måneder, og for hver dag der går savner jeg lille Sherman mere og mere. Jeg vidste godt at det ville være hårdt at tage hjem, men jeg havde aldrig troet det ville blive sådan her. Det er virkelig svært at komme i gang med de gamle ting, og se sine gamle venner igen. Vi fik at vide at intet ville have forandret sig når vi kom hjem, venner ville stadig være der og ja det er de da også. Men alle har fået nye venner som de er sammen med, og det har jeg da også, men de er bare på den anden side af Atlanten.

En uge efter jeg kom til danmark, fløj min dejlige kæreste, Eli (ja, den Eli) herover for at besøge mig i lidt over en måned. hvilket betød at den afsked bare blev udskudt. Det virkede ikke som om at jeg ikke skulle tilbage til sherman og mom og pop og dem alle før han var rejst. Jeg havde bare en følelse af at jeg da skulle rejse tilbage med ham... Der er intet jeg ønsker mere. Jeg vil mest af alt bare tilbage til Illinois. Danmark er ikke det samme dejlige sted som det var før jeg tog afsted. Jeg har set en y verden, og jeg er forelsket i den og alle dem i den. 

Jeg er allerede begydt at sparre sammen til flybilletter så jeg kan flyve tilbage næste sommer og være der lige indtil skolen starter her igen. 

Familien James har nu hentet deres nye udvekslingsturdent der nu bor i mit værelse.... det er underligt og også lidt hårdt at vide at jeg er blevet "replaced" på den måde men jeg håber og ved at hun vil få et lige så godt år som det jeg har haft. 

Jeg skypede hjem i mandags. Gigi kunne slet ikke forstå hvad jeg lavede inde i skærmen, og hvordan i alverden de skulle få mig ud af den igen. Mit hjerte bristede da hun hviskede til Mom om ikke hun kunne sige til mig at hun elskede mig... Mom var nød til at gå væk fra de andre fordi hun ikke ville græde foran den nye udvekslingsstudent. 

Til alle nuværende og fremtidige udvekslingsstudenter, der er intet der kan forberede jer på det savn i vil føle når i skal forlade jeres værtsfamilie. De mennesker bliver jeres familie i alle ordets forståelser. Det er dem i vil henvende jer til når i har hjemve, det er dem i vil se hver morgen og hver aften. 

Lige meget hvordan jeres år bliver, så vil i aldrig glemme det, eller de mennesker der har været med til at skabe de minder og oplevelser.

Knus,
Freja
Udvekslingstudent i Illinois 2013-2014

torsdag den 12. juni 2014

Lige det sidste

I dag er det min sidste dag i USA. Jeg stiger på et fly omkring klokken 10 i aften. 

I går stod vi op klokken 8, spiste morgenmad på hotellet og så kørte vi med bus til alle severdignederne i DC. Vi så en hel masse og her er nogle billeder 





Jeg var ikke rigtig i humør til sightseeing så det kunne have været meget sjovere end det var. Så kørte vi til et inkøbcenter og shoppede lidt. Det var ikke fordi at man kunne købe meget for der var jo meget begrænset plads i kufferterne. Jeg købte en kjole og nogle jogapants. 
Da vi kom hjem til hotellet vat jeg sygt træt. Havde tænkt mig st tage ned på starbucks men mine værelseskamarater tog omkrig en time for at vi kunne gå og så var de lukket. 

Vågnede klokken 6 her til morgen og kunne ikke falde i søvn igen. Så klokken 7 stod jeg op og vi gik ned til morgenmad omkring klokken 8. Vi checkede ud kort før 9 og så var det møde med EX til lige efter 10. 
Omkringn klokken 11:15 var vi alle pakket ind i bussen og den stod så på 5 timer i bus til New York. Jeg sad ved siden af en af Explorius folkene og vi så Ted på hans MacBook. 

Kort efter vi så film, stoppede vi i Delaware for lige at tisse og spise frokost. Jeg fik endelig min starbucks og så lige hurtigt på wifi og tjekke fb'en. 

Så da vi kom tilbage i bussen sad jeg og snakkede lidt med Dustin og han nævnte at det var hans mors fødselsdag og så fik vi ellers hele bussen til at synge fødselsdagssang for hende over hans telefon. Hygge hygge. 

Vi ankom til JFK airport omkring klokken 6, og stillede os i kø til at checke ind. Kort før at det blev min tur kom Dustin op til os og sagde at hvis man havde en ekstra kuffert, så skulle man betale med kontanter og kunne altså ikke betale med kort.... Øøøh det troede jeg havde været planen hele tiden???? Nå men jeg gik op til skranken og vejede mine kufferter. Max er 23 kg og jeg havde 21,0 kg og 22,4 kg!!! Så fik jeg mit ene boarding kort og mit pas og skulle så gå nedenunder for at betale... Lidt underligt. Men jeg fik betalt $95 og gik så ovenpå igen med the reciept. Jeg afleverede the reciept og så tastede hun ellers løs på sin computer og efter at have sagt at hun ville være lige tilbage, gik ind i et baglokale. Okay. Og tiden gik. Og tiden gik lidt mere. 20 minutter og så kom hun endelig tilbage med mit sidste boarding kort (det fra London til København) og så gik all os 42 skandinaviske udvekslingsstudenter til Security. Alt gik fint, jeg bippede men det var fordi jeg havde glemt st tage mine høretelefoner som jeg havde rundt om nakken og under min tshirt af.... Det var de ligeglade med. 
Så var klokken blevet 20 efter alt den renden og gøren, og det var rimelig nænt at finde gaten og så bare vente. Vi fløj omkring klokken 22:30 og jeg må nok sige at det var hårdt. Jeg havde fået en vinduesplads så jeg kunne rigtig sidde og se ud på USA for den sidste gang i et stykke tid. 

Jeg ved at jeg kommer tilbage. Det var jeg lovet mine venner og især min værtsfamilie :'( det var en sørgelig afsked med USA, og jeg må dog indrømme st jeg fældede en tåre eller to.........

Kursen var som sagt, sat mod London hvor alle Explorius eleverne så rejser til deres respective countries. Turen skulle ikke tage mere end 6 timet og 16 minutter (ikke regnet tidsforskel med) 
Jeg har sovet måske 3 timer, og lige nu, klokken er 9:25 i London men den er 4:25 for mig... Tror jeg er lidt groggy når jeg kommer hjem. 
Tror først st det gik op for mig at det rent faktisk var slut da vi skulle flyve til london..... 



Da vi landede i London skiftede vi tøj og prøvede at finde ud af hvilken gate vi skulle flyve fra. Det var en kort flyvetur og gensynsglæden var stor i lille Danmark. Jeg blev straks overfaldet af min familie der krammende og græd og gav mig jordbær!

Det er min første nat tilbage i DK og klokken er nu 2 om natten. Jeg kan ikke sove. Håber det bliver bedre når Eli kommer til Danmark næste torsdag.

Vil slutte af med en song quote, fra en af mine yndlings sange 
"Across the ocean, across the sea, starting to forget the way you look at me. 
Over the mountains, across the sky, need to see your face and need to look in your eyes. 
Through the storm and, through the clouds, bumps in the roads and upside down, I know it's hard, babe,  to sleep at night,  don't you worry cause everything's gonna be alright" 

Det var alt for denne gang,

Freja

Vejs ende

I går søndag den 9., omkring klokken 11 spurgte Eli om jeg ville med til the mall med ham, jeg tænkte at jo det kunne jeg da godt, jeg skulle alligevel hæve penge. Jeg spurgte så om han havde brug for noget og han sagde nej.... Øhmmm... Altså når man kender Eli, ved man at han ikke taget nogen som helst steder hen, uden at det er nødvendigt, så det her var lidt underligt. Vi kørte så derned og gik lidt rundt, fandt en ATM som så afviste mit kort. Gik lidt mere rundt. Øhm. Ja? Ved ikke helt... Så uden at købe noget, kørte vi hjem igen (...?) da vi var næsten hjemme spurgte jeg om han så ikke ville køre forbi Coubty Market så jeg kunne hæve penge der, men han sagde st han ville hjem først (....?!?) jeg troede st han mente at han vare ville hente noget så jeg spurgte om jeg ikke vare kunne vente i bilen og så sagde han at jeg altså bare skulle komme indenfor. Øhm okay, det gjorde jeg så. Da jeg kom ind, sad nabokonen, Kathy ved bordet og snakkede med Mom. Kathy har en dreng på min alder der hedder Eddie, og han er ret gode venner med Eli og Isaac. Så sagde Kathy at hun hørte at Eddie ville komme over og så ville hun da gå med. Øhm... Jeg kunne så ikke lige se Eddie nogle steder.... Og både isaac og Eli var i stuen. Øhm. Jeg lavede lig så en kop te og så sagde Mom at vi da skulle side udenfor, på the underdeck, sera trak mig så nedenfor hvilket var ret underligt for normalt går vi bare ned af trappen udenfor... Nå men vi går så derud og jeg ser st der er balloner og ting og sager og så bliver der råbt "SURPRISE!!!" Og jeg står der, akavet, med min te. Savannah, meg, joy, Eddie, Chloe, og Brian står der. Sygt underligt for dagen forinden havde jeg haft afsked med sav, meg og joy... Så jeg havde haft alle følelserne og var sat til at jeg ikke skulle se dem igen i lang tid. Men øhm der var de så. De havde lavet en plakat hvor de havde skrevet og tegnet og det var alt sammen meget fint. De gav mig en hjemmelavet tshirt og en bog med billeder. 
Så hoppede vi i poolen og havde det sjovt. Bagefter sagde jeg farvel til dem og gik så indenfor. 

Jeg sagde farvel til Gigi i går aftes, jeg tror ikke at hun forstår at jeg rejser. 
Jeg stod op klokken 4 i morges, pakkede færdigt, og så kørte Mom, Eli, sera og jeg så til lufthavnen. Hvad er der at sige? Jeg har forladt mit hjem i sherman. Jeg har forladt mine venner og familie. Ikke at jeg havde et valg.  

Det var helt klart det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Tror aldrig at jeg har grædt så meget. Det er virkelig noget der tager på én. Hold kæft man jeg tudede hele vejen i flyet til Chicago. 

Da jeg ankom til Washington dulles airport, hentede jeg mine tasker (hele to af dem!!) og fandt dem fra Explorius. Så blev vi guided til en shuttle bus og kørte til hotellet. 
Jeg bor i nr. 405 med to danske piger. 

Ved ikke hvad jeg skal sige mere end at mit eventyr er ved vejs ende. Det har været det bedste år af mit liv og jeg kan kun glæde mig til en dag at komme tilbage til familien James. 

Knus,
Freja


torsdag den 5. juni 2014

Finals og slutningen

................ 
.....
.........

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Jeg er hjemme på torsdag. Hjemme i Danmark. 
Jeg forlader familien på mandag, tidligt om morgenen. 

Lad mig starte med noget andet. Skolen sluttede i går. Mandag havde vi finals i piano lab, US history og engelsk. Tirsdag i foods 1 Resource (altså ikke en rigtig final for vi lavede ikk andet end  t spille hangman) og housing and interior design. I går onsdag havde vi finals i psychology og matematik. 
Her er mine karakterer:
Piano Lab: venter på karakter
Foods 1: A
Psychology: A+
Matematik: venter på karakter 
US history: B+
Engelsk: A
Housing anf interior design: A+


Så det var det skole år. Jeg vil godt lige sige at de amerikanske eksamener ikke har noget som helst på afgangseksamenerne i Danmark! Her laver lærerne selv deres prøver, og kan derfor vælge at skrive "hvilket bogstav kommer først i alfabetet?" Og lade det være hele eksamenen. De vælger sværhedsgraden. 


Forresten er jeg kommet ind på Frederiksborg gymnasium og starter på naturvidenskabelig linje efter sommerferien. 

Nu er der så kun 5 dage til jeg rejser fra sherman. Hold kæft hvor bliver det hårdt. Jeg har skrevet et brev til min værtsfamilie, som jeg lægger på min seng når de kører mig til lufthavnen. Jeg sagde farvel til min bedsteven, Matt i går. Jeg har også skrevet et brev til ham. Det er bare så meget lettere at skrive end at rent faktisk sige det lige ud. Så kan de også huske det længere. Lige meget hvad, så bliver det ekstremt hårdt. For hvordan kan man sige farvel til dem man elsker, uden at vide hvornår man kommer til at se hinanden igen?

Det her er slutningen på mit eventyr. Og det gør fucking ondt at sige farvel. Jeg ved at når jeg kommer hjem har jeg en støttende familie til at tage sig af mig. 
Det er en af de ting der kræver et stærkt sind. Det er latterligt hvor meget man kommer til at holde af sin værtsfamilie når man er udvekslingsstudent. De er dem der er der for dig. Hele vejen. Jeg kan kun se frem til at se dem igen i fremtiden. Måske ikke så langt ude i fremtiden. 

Jeg har fortalt om year end campen i Washington DC ikke? Måske har jeg glemt det. Men når jeg rejser herfra, så er det ikke direkte hjem, som jeg godt nok måske ville have foretrækket en smule. Nej, jeg taget til Washington DC og er der i tre nætter. Den eneste dag vi rent faktisk er ude og ser DC er den anden dag, hvor vi skal de det hvide hus og andre ting og sager. 
Den sidste dag i DC bliver så brugt på en bustur op til New York JFK lufthavn hvor jeg så siger på ry fly omkring klokken 22 og så landet i London Heathrow hvor jeg så lige har tre timer (...?) og så flyver til Danmark. 

Det ord der bedste beskriver hvordan jeg har det med at skulle hjem er "bittersweet" det er bittert at skulle forlade det her sted, men også sødt at komme hjem igen. 

Vi ses i næste uge, Danmark. Tiden er fløjet afsted. 

Freja


Også lige et billede af mig, Barney og Houston


torsdag den 15. maj 2014

Prom og flybilletter

Prom var i lørdags og det startede ud med at Eli og jeg fik taget billeder i strålende solskin udenfor!






saa tog vi ud og spise paa en fin restaurant og saa ellers tog til prom. 

Det her var desserten!!!

Jeg syntes ikke at det var helt vildt sjovt, men da en fin oplevelse. Alle var klædt ud i fint tøj og der var høj musik og sådan.

bagefter var der "After-prom" som er sådan noget som forældrene har arrangeret for at sørge for at alle elever ikke går ud og drikker sig i hegnet og så kører galt. Jaja, prom sluttede klokken 11 og så havde vi en time til at køre hjem og skifte til mere behageligt tøj og så til after-prom ved midnat og varede helt til klokken 3 om natten. Der var en forhindringsbane, hvor man kulle løbe mod sine venner, en velcro væg, hvor man fik saadan en velkro dragt på og så skulle man løbe op og hænge fast på væggen. Så var der dodge ball, lidt ligesom stikboldt, vollyball og der var ping ping borde. super hyggeligt! i kaffeteriet var der syyyygt meget mad! lækkert! der var også en photobooth hvor man går ind og tager fire billeder med sine venner og så kommer de ud lige med det samme som man ser på film!

alt i alt var det super sjovt, selvom at mine tidligere nævnte højhælede sko gnavede sygt meget og jeg nu har 3-4 vabler :( den nat faldt jeg i søvn før mit hovede ramte puden.

Søndag morgen, stod jeg op og gik op for at se et afsnit af Breaking Bad (!!!!) og der var ingen. alle var ude og rende og gøre ved. så jeg satte mig og så BB indtil min veninde Meg skrev til mig og spurgte om ikke jeg ville med ud og spise morgenmad på iHop. så det gjorde vi og bagefter kom herhjem og jeg havde købt blomster til mom fordi at det jo var mors dag! Resten af dagen var tilbragt i strålende solskin i en dejlig opvarmet pool. alt i alt, en super god weekend!



Her for et par dage siden modtog jeg en mail fra explorius, at nu var der altså bestilt billetter til min hjemrejse... snøft....
Jeg forlader Sherman, Illinois, den 9. Juni, klokken 6 om morgenen og flyver til chicago hvor jeg så hopper på et fly til Newark, New Jersey, klokken 8:05 hvorefter jeg så flyver til Washington DC klokken 12:40  hvor jeg lander klokken 13:56.... det var godt nok noget af et wake up call at få den email. Jeg har haft det fantastisk herovre og jeg kunne ikke drømme om ikke at have kendt min værtsfamilie eller mine venner fra skolen...

Explorius har i år indsat en Year End Camp, ligesom de havde en Soft Landing Camp i New York efter at vi landede i USA. Vi får tre dage og to nætter i DC og skal ud og se Det Hvide Hus, Washington Memorial og en masse andet. så det bliver jo nok godt.

I dag modtog jeg så mine oversøiske billetter, og jeg flyver fra New York den 11. juni klokken 21:50 og er i London klokken 9:55 til London hvor jeg saa  har tre timer i Heathrow Airport og saa flyver til Koebenhavn og lander klokken 15:50 den 12. juni.
Den sad jeg så lidt og tyggede over. Vi er i Washington DC men flyver fra New York? Så jeg skrev en mail til Gitte for lige at spørge om der var sket en fejl... Men nej,vi skal kører i bus fra Washington DC til New York... Fedt fedt. 

så det var det. Det her år er gåt alt for hurtigt. 10 måneder er fløjet afsted, og jeg ville bestemt gøre det hele igen hvis jeg kunne.

til alle der tænker over at blive udvekslingsstudent kan jeg kun sige GØR DET. Det bliver et uforglemmeligt år og I vil få en helt ny familie som i kan kalde jeres, et nyt sted at kalde 'home' og i vil helt sikkert efterlade en del af jerselv her.

Knus,
Freja

torsdag den 8. maj 2014

DUI prevention program

Så i dag i 7 time blev alle juniors og seniors kaldt ned til gymnastiksalen. Der stod skoleinspektøren så og snakkede lidt og så kom der en politi man op og begyndte at snakke lidt om hvor farligt det var st køre bil under indflydelse af alkohol. Han havde kun snakket i et par minutter før der kommer en pige ind og råber om hjælp hvorefter politimanden så løber ud efter hende. Vi følger så alle efter dem udenfor hvor der er blevet sat to ødelagte biler op, med nogle af eleverne i. De er alle blodige og der er en pige, Ali, der hænger ud af forruden. Pludselig er der ambulancer, brandbiler og alt muligt. En af eleverne, Morgan, står og bliver skældt ud af pigen, Annelise, der kom ind og råbte om hjælp "hvordan ku du gøre det?! Hvorfor skulle du drikke?!" 
Brandmændene begynder så at gå lidt rundt og se på eleverne, der var en pige i den ene bil, hendes dør ville ikke åbne men hun var ved bevidsthed, i den anden bil var der to drenge og to piger, Isobel, Jonathan, Ali og Bryce. Allesammen bevidstløse, og i fine kjoler pg tuxedos. Brandmændene får pigen i den anden bil ud og spændt hende fast til en båre og hun bliver kørt væk i ambulance. Så går brændmændene i gang med at skære taget af den anden bil af så de kan få de andre ud. 
Ali, der ligger ud over forenden af bilen får lagt et hvidt lagen over sig, og Jonathan og Bryce bliver kørt væk i ambulancer. 
Lige pludselig ser vi en helikopter i afstanden og den kommer nærmere og nærmere, og lander så på græsplænen. Isobel bliver båret derover og bliver så fløjet til hospitalet. En politimand kommer over med Morgan og spørger ham "har du drukket i aften?" Hvorefter han svarer at det har han ikke. Politimanden beder ham så om at gå på en lige linje hvilket han har meget svært ved. Kort efter bliver Morgan så lagt i håndjern mens Annelise råbte og skreg og så også blev lagt i håndjern. 
Så kom retsmedicineren. Med en ligpose og det hele. De lagde Ali ned på en briks og bar hende så over og lagte hende i posen og kørte hende så væk i retsmedicinerens bil. 
Vi blev så alle bedt om at gå indenfor igen hvor de havde sat en kiste op med et billede af Ali oven på. Så kom politimanden op og sagde flere alvorlige ord og spurgte så ud i rummet hvad mon Ali ville have haft at sige hvis hun ikke havde været dræbt i bilulykken. Så lol Alis stemme over højtalerne, selvom st vi ikke kunne se hende. Hun snakkede om hvordan hun altid havde ville været en sygeplejerske og at hun nu ikke ville kunne få en sidste sommer med hendes venner før de alle tog væk til college.   Så bad politimanden ali's venner og familie om at komme op og sige et par ord. Ali's mor snakkede om hvor god og venlig Ali var, mens Alis bror, Vince og en af Ali's venner stod og græd ved siden af. Der var mange andre elever der blev så bevæget af det hele at de også storgræd. Så kom Morgan ind, eskorteret af en politimand, i håndjern og fængselstøj. Han snakkede om hvordan hans fremtid så ud, hvordan han nu aldrig ville blive en læge, få en uddannelse eller overhovedet få et job fordi ingen vil hyre en dømt spritbilist. Til slut snakkede retsmedicineren om hvordan det var hendes job at fortælle familien at deres datter var dræbt i en bilulykke. Til slut snakkede politimanden lidt mere om at alle bare ville have at vi fik en god promnight og at vi laver smarte beslutninger, og så bad han alle eleverne om at komme ind foran os. Ali, Morgan, Bryce, Annelise, Isobel, Jonathan og den sidste pige kom ind og stod foran os. Og så fik vi ellers lov til at tage hjem. 

Så nej, det var ikke en rigtig bilulykke. Det var sat op for at demonstrere for os hvilken effekt det kan have at køre bil efter at man har drukket, for det er åbenbart et stort problem herovre, især på prom night. 

(For jer der har ser awkward. er det ligesom der hvor jenna skal spille "dead stacy")

Men ja, prom er den her weekend så der kommer nok snart et langt indlæg om det :) 

Knus herfra og lad så være med at køre efter st du har drukket :)

Freja