I går søndag den 9., omkring klokken 11 spurgte Eli om jeg ville med til the mall med ham, jeg tænkte at jo det kunne jeg da godt, jeg skulle alligevel hæve penge. Jeg spurgte så om han havde brug for noget og han sagde nej.... Øhmmm... Altså når man kender Eli, ved man at han ikke taget nogen som helst steder hen, uden at det er nødvendigt, så det her var lidt underligt. Vi kørte så derned og gik lidt rundt, fandt en ATM som så afviste mit kort. Gik lidt mere rundt. Øhm. Ja? Ved ikke helt... Så uden at købe noget, kørte vi hjem igen (...?) da vi var næsten hjemme spurgte jeg om han så ikke ville køre forbi Coubty Market så jeg kunne hæve penge der, men han sagde st han ville hjem først (....?!?) jeg troede st han mente at han vare ville hente noget så jeg spurgte om jeg ikke vare kunne vente i bilen og så sagde han at jeg altså bare skulle komme indenfor. Øhm okay, det gjorde jeg så. Da jeg kom ind, sad nabokonen, Kathy ved bordet og snakkede med Mom. Kathy har en dreng på min alder der hedder Eddie, og han er ret gode venner med Eli og Isaac. Så sagde Kathy at hun hørte at Eddie ville komme over og så ville hun da gå med. Øhm... Jeg kunne så ikke lige se Eddie nogle steder.... Og både isaac og Eli var i stuen. Øhm. Jeg lavede lig så en kop te og så sagde Mom at vi da skulle side udenfor, på the underdeck, sera trak mig så nedenfor hvilket var ret underligt for normalt går vi bare ned af trappen udenfor... Nå men vi går så derud og jeg ser st der er balloner og ting og sager og så bliver der råbt "SURPRISE!!!" Og jeg står der, akavet, med min te. Savannah, meg, joy, Eddie, Chloe, og Brian står der. Sygt underligt for dagen forinden havde jeg haft afsked med sav, meg og joy... Så jeg havde haft alle følelserne og var sat til at jeg ikke skulle se dem igen i lang tid. Men øhm der var de så. De havde lavet en plakat hvor de havde skrevet og tegnet og det var alt sammen meget fint. De gav mig en hjemmelavet tshirt og en bog med billeder.
Så hoppede vi i poolen og havde det sjovt. Bagefter sagde jeg farvel til dem og gik så indenfor.
Jeg sagde farvel til Gigi i går aftes, jeg tror ikke at hun forstår at jeg rejser.
Jeg stod op klokken 4 i morges, pakkede færdigt, og så kørte Mom, Eli, sera og jeg så til lufthavnen. Hvad er der at sige? Jeg har forladt mit hjem i sherman. Jeg har forladt mine venner og familie. Ikke at jeg havde et valg.
Det var helt klart det hårdeste jeg nogensinde har oplevet. Tror aldrig at jeg har grædt så meget. Det er virkelig noget der tager på én. Hold kæft man jeg tudede hele vejen i flyet til Chicago.
Da jeg ankom til Washington dulles airport, hentede jeg mine tasker (hele to af dem!!) og fandt dem fra Explorius. Så blev vi guided til en shuttle bus og kørte til hotellet.
Jeg bor i nr. 405 med to danske piger.
Ved ikke hvad jeg skal sige mere end at mit eventyr er ved vejs ende. Det har været det bedste år af mit liv og jeg kan kun glæde mig til en dag at komme tilbage til familien James.
Knus,
Freja
Ingen kommentarer:
Send en kommentar