torsdag den 8. maj 2014

DUI prevention program

Så i dag i 7 time blev alle juniors og seniors kaldt ned til gymnastiksalen. Der stod skoleinspektøren så og snakkede lidt og så kom der en politi man op og begyndte at snakke lidt om hvor farligt det var st køre bil under indflydelse af alkohol. Han havde kun snakket i et par minutter før der kommer en pige ind og råber om hjælp hvorefter politimanden så løber ud efter hende. Vi følger så alle efter dem udenfor hvor der er blevet sat to ødelagte biler op, med nogle af eleverne i. De er alle blodige og der er en pige, Ali, der hænger ud af forruden. Pludselig er der ambulancer, brandbiler og alt muligt. En af eleverne, Morgan, står og bliver skældt ud af pigen, Annelise, der kom ind og råbte om hjælp "hvordan ku du gøre det?! Hvorfor skulle du drikke?!" 
Brandmændene begynder så at gå lidt rundt og se på eleverne, der var en pige i den ene bil, hendes dør ville ikke åbne men hun var ved bevidsthed, i den anden bil var der to drenge og to piger, Isobel, Jonathan, Ali og Bryce. Allesammen bevidstløse, og i fine kjoler pg tuxedos. Brandmændene får pigen i den anden bil ud og spændt hende fast til en båre og hun bliver kørt væk i ambulance. Så går brændmændene i gang med at skære taget af den anden bil af så de kan få de andre ud. 
Ali, der ligger ud over forenden af bilen får lagt et hvidt lagen over sig, og Jonathan og Bryce bliver kørt væk i ambulancer. 
Lige pludselig ser vi en helikopter i afstanden og den kommer nærmere og nærmere, og lander så på græsplænen. Isobel bliver båret derover og bliver så fløjet til hospitalet. En politimand kommer over med Morgan og spørger ham "har du drukket i aften?" Hvorefter han svarer at det har han ikke. Politimanden beder ham så om at gå på en lige linje hvilket han har meget svært ved. Kort efter bliver Morgan så lagt i håndjern mens Annelise råbte og skreg og så også blev lagt i håndjern. 
Så kom retsmedicineren. Med en ligpose og det hele. De lagde Ali ned på en briks og bar hende så over og lagte hende i posen og kørte hende så væk i retsmedicinerens bil. 
Vi blev så alle bedt om at gå indenfor igen hvor de havde sat en kiste op med et billede af Ali oven på. Så kom politimanden op og sagde flere alvorlige ord og spurgte så ud i rummet hvad mon Ali ville have haft at sige hvis hun ikke havde været dræbt i bilulykken. Så lol Alis stemme over højtalerne, selvom st vi ikke kunne se hende. Hun snakkede om hvordan hun altid havde ville været en sygeplejerske og at hun nu ikke ville kunne få en sidste sommer med hendes venner før de alle tog væk til college.   Så bad politimanden ali's venner og familie om at komme op og sige et par ord. Ali's mor snakkede om hvor god og venlig Ali var, mens Alis bror, Vince og en af Ali's venner stod og græd ved siden af. Der var mange andre elever der blev så bevæget af det hele at de også storgræd. Så kom Morgan ind, eskorteret af en politimand, i håndjern og fængselstøj. Han snakkede om hvordan hans fremtid så ud, hvordan han nu aldrig ville blive en læge, få en uddannelse eller overhovedet få et job fordi ingen vil hyre en dømt spritbilist. Til slut snakkede retsmedicineren om hvordan det var hendes job at fortælle familien at deres datter var dræbt i en bilulykke. Til slut snakkede politimanden lidt mere om at alle bare ville have at vi fik en god promnight og at vi laver smarte beslutninger, og så bad han alle eleverne om at komme ind foran os. Ali, Morgan, Bryce, Annelise, Isobel, Jonathan og den sidste pige kom ind og stod foran os. Og så fik vi ellers lov til at tage hjem. 

Så nej, det var ikke en rigtig bilulykke. Det var sat op for at demonstrere for os hvilken effekt det kan have at køre bil efter at man har drukket, for det er åbenbart et stort problem herovre, især på prom night. 

(For jer der har ser awkward. er det ligesom der hvor jenna skal spille "dead stacy")

Men ja, prom er den her weekend så der kommer nok snart et langt indlæg om det :) 

Knus herfra og lad så være med at køre efter st du har drukket :)

Freja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar