fredag den 15. november 2013

Halloween og sådan lidt

Jeg kom lige i tanke om at jeg jo slet ikke har fortalt om Halloween! Ikke fordi at det var noget vildt men man kan da godt mærke at folk går en del mere op i det her! Nogle huse var fuldt ud dekoreret med Halloween ting og der var græskarmænd på alle huse! 
Halloween aften var vi ude og gå "trick or treat" altså jeg var ikke klædt ud men Sera og Gianna var :) jeg fulgte bare med dem rundt og det var da også meget fint. 

Nu er det blevet november og træerne er så småt begyndt at tabe bladene og det er begyndt at blive koldere. Dagene går utrolig hurtigt og snart er det thanksgiving. Jeg klare mig godt i skolen, i dag fik jeg 51/50 i en matematik quiz. Ja. 51 ud af 50. 

I dag modtog jeg også en stor pakke!!!!! Yaaayyyyy! Der er altså intet bedre end at få post fra Danmark! Og den kom også lige på det bedste tidspunkt, for jeg var begyndt at få lidt hjemve her efter bilulykken. Utroligt at det kunne gøre mig så glad at modtage mormors brunkager :D

Håbet alt går godt :)
Freja 

mandag den 11. november 2013

Bilulykke.

Ja. Jeg har været ude for en bilulykke. Ikke noget stort, alle involverede er i ét stykke. 
Lørdag aften, 9. november 2013, omkring klokken 22. Mig og min værtsbror, Eli, havde været i biografen og se Thor: The Dark World sammen med nogle af mine venner og da vi kørte hjem og skulle til at køre lige ud i et lyskryds, svingede en modkørende, der skulle dreje til højre, ud foran os og bremsede op. Der var ikke noget at gøre, vores bil ramte bilen og det næste jeg husker er at alt gik i slowmotion. Begge airbags blev udløst og så holder bilen stille. Jeg kan huske at der bliver råbt "Get out of the car!" Og jeg åbner øjnene og set at bilen er fyldt med røg fra airbagsne. Jeg hiver efter vejret og får fjernet min sikkerhedssele og åbner døren. Jeg tager et par skridt og falder så om på jorden, begynder at ryste og hyperventilere. Straks er der min. 10 mennesker omkring os og der bliver ringet til min værtsfamile. Politimand, brandmænd og så ambulancefolk ankommet til stedet og spørger mig utallige spørgsmål. Hvad hedder du, ved du hvad der er sket, hvor gør det ondt osv. Jeg bliver kørt i ambulance hvor jeg får taget blodtryk, indsat drop og målt puls. På hospitalet bliver jeg spurgt om flere ting, hvor er du fra, hvordan staver man til dit navn, hvad er din fødselsdag, kørte du bilen, ved du hvor hurtigt i kørte. Flere spørgsmål, de tager min temperatur, måler blodtryk igen, spørger hvor det gør ondt. 
Sikkerhedsselen låste da vi ramte den anden bil og rev ind i mine hofter samtidig med at mit venstre skinneben smadrede op i handskerummet. Jeg fortæller dem dette og de beslutter så at røntgenfotografere mine hofter. 
Isaac, Eli, Mom and Pop er i min "stue" og snakker om hvad der skal ske med bilen. Jeg bliver kørt til røntgen og får taget et billede og bliver så kørt tilbage til mit rum. Billedet viste ikke noget så jeg blev udskrevet, fik fjernet drop, og så kørte Mom mig hjem. Drengene ville køre forbi og se bilen. Jeg var hjemme omkring midnat. Det var først der at jeg rigtig så hvad der var sket ved mig. 

Jeg skriver det her mandag den 11. November 2013. Jeg har 20cm langt blåt mærke over min venstre hofte og sår på min højre. Stort rundt blåt mærke på mit venstre skinneben. Diverse blå mærker over det hele. Det mest blå mærke jeg har er egentlig det fra droppet. Det gør ondt stort set over det hele, jeg finder stadig nye steder der er ømme. 

Men jeg er i et stykke og det er det vigtigste. Eli har også en del blå mærker men ikke det store. Den bilist vi ramte var en 19årig pige der var på vej hjem fra sit arbejde på et nærliggende plejehjem. Hendes forsikring dækker det hele, det var hendes skyld. Hun er ikke kommet til skade. 

Selvom det har været en hård weekend har jeg dog også noget godt at fortælle. Jeg var nede og hente post og der var sørme en pakke fra Danmark! Haha, mange tak mormor og kisser!! Virkelig dejligt at få post hjemmefra :)

Håber alt er okay derhjemme!
Ingen knus denne gang, jeg er simpelthen for øm!

Freja

søndag den 27. oktober 2013

first quarter grades

Hej alle
Saa er First Quarter overstaaet! Skoleaaret er delt op i to semestre, hver med to quarters. Med slutningen af First Quarter har vi saa ogsaa faaet vores karakterer for hver klasse, hvordan vi saadan ligger. Her er mine karakterer:

Piano Lab: A
Adult Living: B
Current Affairs: A
Transitional Math: A-
U.S. History: B
English 202: A
Biological Science Application in Agriculture (animal science): A+
Resource: (dette er egentlig ikke en klasse saa vi faar ikke karakterer for det) (det er mest saadan en study hall)

Haaber det gaar godt der hjemme!
Knus

torsdag den 24. oktober 2013

Kære familie og venner og andre der kunne finde på at sende ting til mig

Nu er min anden pakke fra Danmark så ankommet. 

Næsten smadret fuldstændig. 
Tusinde mange tak for det dejlige slik men det er nu noget syndt at hele pakken er ødelagt. Hvis I har planer om at sende flere pakker (hvilket jeg håber for jeg elsker at få post) så, please, tænk over hvordan I pakker det ind.
Bind det ind i noget bobbleplast før i putter det i pakken eller hvilket som helst til at gøre at det ikke bliver smadret når postmændene kaster pakken rundt. 
Slikket er stadig spiseligt dog ;) Men mange til farmor og farfar for denne dejlige gave!

Knus,
Freja

søndag den 13. oktober 2013

Homecoming

I sidste uge var det 'homecoming week' eller 'spirit week' hvilket går ud på at homecoming ugen er man klædt ud hver dag. Mandag var "charachter Day" hvor man skulle klæde sig ud som sin yndlings figur. Tirsdag var "Tacky turist" altså dumme turister. Onsdag var "class color" hvor alle freshmen havde orange på, alle sophomorene havde blå på, alle juniors (mig) havde grøn på og alle seniors havde pink og sort på. Jeg et så glad for at juniors fil grøn for næsten alt jeg ejer er grønt eller blåt!
Men da jeg kom hen til skolen fandt jeg ud af at alle juniors skulle Tilde noget College fair så vi var ikke engang på skolen i de første 3 timer. College fair var egentlig så alle eleverne kunne så småt begynde at tænke over hvilket College de vil på. Eftersom det ikke gjaldt mig fulgte jeg bare leah rundt til de college som hun har tænkt over.

De folk der stod servile altid gerne give mig ting og sager og da jeg så sagde at jeg altså ikke var herfra blev de meget nysgerrige og spurgte om alt muligt. En af de College representatives vi snakkede med spurgte endda om vi havde Oliver Twist i Danmark.... Erh... Hvad

Torsdag var "Decade Day" hvor man sjovt nok skulle klæde sig ud som folk ville have set ud i de forskellige årtier. Fredag var School spirit Day hvor vi alle skulle have skolefarverne på... Lilla og guld..... Hvem i alverden vælger lilla og guld som skolefarver? Anyways, eftersom jeg netop ejer intet der er lilla eller guld, lånte jeg en trøje af leah.

Fredag aften var vi på skolen og se vores football team spille mod the Bluejays fra en skole i nærheden. Jeg fulgte ikke rigtig med i kampen, jeg stod bare og snakkede med nogle af mine venner, men vi vandt da men 35-12 :) GO BULLETS!

Fredag aften sov jeg hos Savannah, (en pige der er i min engelsk klasse) sammen med Leah. Mega hygge! Dagen efter tog vi over til Megans hus for at så småt gøre os klar til homecoming lørdag aften. Megan satte mit hår og da klokken så blev lidt i halv seks kørte vi over til Leahs hus hvor vi skulle spise og tage billeder. Vores dates ankom og så blev der ellers taget en bunke billeder (som jeg lover snart kommer på facebook!) og vi spist sig kørte så til Williamsville til selve homecoming. Det var som enhver anden skoleret nu er, lidt til den nedern side men okay. Vi dansede og havde det sjovt og så kørte vi ellers hjem, skiftede og så til Megans kæreste, Coles hus og så film.

Jeg syntes at homecoming var en lidt vigtig del af det amerikanske High School liv så derfor har jeg da lavet dette post :)

Other news: JEG ER I AVISEN! For to uger siden blev jeg interviewet om at være udvekslingsstudent og den artikkel kom så i avisen i tirsdags. Der er dog nogle ting de har fået galt, 1. De skrev min skole i Danmark hed "Broedeskob" og ikke "Broedeskov" som jeg ellers sagde... 2. De skrev at vi i dk fik et nyt skema hver uge når jeg altså mente at man har et uge skema med samme klasser mandage og nye klasser tirsdage osv. 3. Hvilket jeg syntes er den slemmeste. De skrev at jeg var i gang med at lære kinesisk. Ja, de skrev kinesisk. What even. Jeg har overhovedet ikke sagt noget som helst om at snakke kinesisk. Jeg havde lidt en hvad i alverden følelse da jeg læste det. Hvis i vil læse artiklen, er linket her


Men det var ellers alt for denne gang, jeg håber alt går godt der hjemme!

Knus,
Freja

fredag den 27. september 2013

Fluff

Lidt glade nyheder, skolen går godt! Mit engelske er blevet bedre betydeligt og folk ved hvem jeg er... kan dog være lidt creepy når man går ned gennem gangen og folk siger "I like your shirt, Freja" og du ikke aner hvem det er. 

Et råd til alle kommende udvekslingsstudenter: lige meget hvor god du tror du er til engelsk, så kommet det til at være svært nogle gange! Ikke bare i skolen men også rent socialt.

For et par uger siden havde jeg en hest med i skole. Ja, en hest. Hver fredag har vi "animal day" og jeg nævnede så at jeg da kunne tage en hest med og så kunne vi snakke om den. Det gjorde vi så, og værtsmor stod udenfor skolen med en af vores heste da det ringede til 7time. 
Alle mine lærer er super flinke, piano Lab går super, jeg er i gang med at lære at læse noder!!  

I Adult Living laver vi stadig underlige ting. Sidste uge byggede vi en drage (altså en kite) i timen og hang den op i klassen... Vi har haft papirfly konkurrence og set film. 

I current affairs snakker vi mest om alt det der sker i Syrien. Hver tirsdag skal en gruppe jeg er i fremlægge en nyhedshistorie, sidste tirsdag valgte jeg den om at Danmark var verdens lykkeligste land! 

Matematik et svært. Det er svært at forstå alle deres ord for de forskellige ting og sådan. Men jeg syntes nu at jeg kan klare det. Vi får lektier for hver dag! Ganske vist så når jeg da at lave dem i min Resource class men der har også været aftner hvor jeg længe har siddet og lavet lektier. 

Til frokost sidder jeg sammen med en pige der hedder Leah. Hun er i min Piano Lab klasse og var den første til at snakke med mig på skolen :) hun er virkelig flink og har hjulpet mig en del med sådan hvad der smager godt i kantinen og hvem man bestemt ikke skal hænge ud med. 

Efter frokost har jeg US history..... I ved hvordan jeg har det med historie og det har ikke ændret sig siden jeg kom herover. Uheldigvis sidder jeg på første række så jeg kan ikke ligefrem tillade mig at slå hovedet ned i bordet og bare tage en lur. 

I 6. Time har jeg English 202 eller egentlig "World Litterature". Hver uge får vi en list med 20 nye ord som vi så skal svare på nogen opgaver med og så hver fredag har vi en quiz med de ord. I dem vi allerede har lavet og fået tilbage kan jeg stolt fremvise at jeg havde 20/20 rigtige!!

7. Time er Animal Science. Min yndlings time. Vores lærer er vildt nice og herre sjov. De sidste par uger har vi snakket om heste og hvordan man tager sig af sine dyr og sådan. Virkelig fed klasse! På fredag i næste uge skal jeg have en ged med. Ja. Andrea har tilbudt at tage en ged med og vise den frem til animal day. Tror virkelig at det er en klasse jeg kommet til at kunne lide!! Bare ærgerligt at det kun er første semester vi har det...

8. Time er Resource. Som i, tid til at lave lektier eller tage den test fra den dag man var syg. Personligt kan jeg rigtig godt lide at vi lige har den sidste time til at få startet på lektierne. Så er det nemmere bare st fortsætte så snart man kommer hjem. 

Rent veninde mæssigt så er Leah nok den person jeg kommer til at hænge mest ud sammen med. Hun er cheerleader og virkelig klog og sjov. Hun har sovet hos mig her for et  par uger siden og vi har bare siddet og snakket og haft det sjovt.

Homecoming nærmer sig, og jeg har sørget for at få spurgt Eli om ikke han vil være min date, hvilket han da også sagde ja til. Jeg har fået købt mig en kjole og alt muligt. Det skal nok blive interessant. På skolen er der noget der hedder "Homecoming week" hvor man skal være klædt ud som noget hver dag... Ved endnu ikke hvad man skal klædes ud som...

Efter skole tager jeg bus nr. 4 som så kører alle de andre elever hjem før så at sætte mig og Aaron af for enden af indkørslen. Puuuha det er en lang gåtur!

Nå, det var egentlig det, der var at fortælle såååååå.... Jeg håber at alt går super godt derhjemme og at i ikke savner mig alt for meget ;)

Mange knus og kram,
Freja 

Ps. I er alle meget velkomne til st kommentere på mine blogposts!!

søndag den 22. september 2013

Fotos :)

Lidt fotos fra den seneste tid :)

Her har vi mig der ligepludselig blev overfaldet af heste fordi de var interreseret i min rubiks terning...
Det her er Leah. Virkelig sød pige jeg har Piano Lab med 😁
Laden :)
Huset set udefra :)
Indkørslen. Aaron og jeg bliver sat af for enden og så må vi ellers gå hele vejen. Det er godt nok den længste indkørsel!!!
Var ude og shoppe med Leah og så var vi da også lige på Subway ;)
Det var så sådan de cookies far sendte mig så ud da jeg åbnede dem...
Lillesøster Gianna og jeg :)

Knus,
Freja