fredag den 6. december 2013

December er kommet til Sherman.

Hej alle! Sidden det nu snart er jul tænkte jeg at det var på tide at jeg fik skrevet et nyt indlæg. 
Her på det seneste har jeg modtaget en masse pakker hjemmefra (hvilket endelig ikke må stoppe!) jeg bliver så glad hver gang jeg får post! Tusinde tak for de hjemmestrikkede sokker, Rie ;-)
Jeg har snart været her i 4 måneder og jeg kan melde tilbage at alt er som jeg kunne have ønsket. Jeg elsker min familie over alt andet her ovre og jeg er så heldig at de har valgt mig :')
Men det betyder dog ikke at jeg ikke har en smule hjemve. Med december kom også hjemveen men nu har jeg da også været her i lang tid. Jul er min absolut yndlings tid og der er altså ikke noget der slår dansk jul. Maden, atmosfæren, risengrød, brunkager, pebbernødder, kravlenisser, julehjerter. Alt det der er jul for mig, mangler her ovre.  

I næste weekend tager vi alle 8 til Chicago. Det er sådan en tradition at de gør det i stedet for at give hinanden julegaver. 
I dag har vi fået juletræ. Altså, plastik juletræ.... En smule skuffet over at vi ikke har et rigtigt et, men der kan jeg jo godt se at det ikke ville dú med Gianna på 3 år. Nej, vi har et plastik et, med falsk sne og indbyggede lys, og endda en fjernbetjening. 

Det er underligt, men det er faktisk sygt koldt her. Ned til -5 C her. Ingen sne endnu. Suk. 

Savner jer alle rigtig meget!
Knus
Freja

1 kommentar:

  1. Hej Freja, det er så skønt at læse om din tid i USA. Jeg kan også huske at juletiden simpelthen var den hårdeste måned at komme igennem dengang for 20 år siden.
    Hilsen Rikke

    SvarSlet