Farvel New York, goddag Boston! Og Chicago! Og Springfield! OG SHERMAN!!!! I dag stod jeg op klokken 3:30 og pakkede alle mine ting. Det var ikke så hårdt at stå op, da der var allerede en af mine værelses kammerater der skulle afsted en time før mig så hun var allerede oppe. Jeg syntes virkelig at vi jer haft det hyggeligt på værelset, de ændre piger er super søde. Min shuttle bus kørte klokken 4:45. Da vi afleverede vores nøglekort i receptionen fik vi en lille pose med morgenmad, og så blev vi eller gelejdet ind i vores shuttle bus. Der var en anded dansk pige der skulle med den samme shuttle bus som jeg og de to nordmænd skulle med. Danskeren skulle dog af ved Terminal 7 hvor vi skulle af ved Terminal 8. Terminal 8 var vældig fin, der var næsten ingen mennesker og vi skulle bruge self-check in. Det gik som smurt (nej, min kuffert vejede ikke for meget!!) Vi gik hurtigt til security hvor de sagde at man skulle tage skoene af og lægge dem i bakken, ligesom med jakken og tasken og what not. I stedet for den der metaldetektor man bare går igennem skulle vi stille os ind i sådan en lille kupel hvor man skulle stå sidlæns med spredte ben og have armene samlet over hovedet. Sådan skulle man stå i ca. 3 sekunder. Føj hvor var jeg bange for at jeg ville bippe ligesom jeg gjorde i Kastrup!! Nå men det gjorde jeg gudskelov ikke. Efter at vi havde fået vores ting gik vi i Starbucks og jeg bestilte en strawberry smoothie. Den morgenmad vi fik fra hotellet var ikke særlig spændende og så nåede jeg heller ikke at spise den for vi skulle jo igennem security. Jeg fandt de rigtige penge frem men damen bag kassen havde tilsyneladende glemt alt om at jeg skulle betale for den smoothie.... Jeg kunne ikke få hendes opmærksomhed igen men jeg fik min smoothie. Gratis. Vi satte os ved et bord for der var ret lang tid til at nogen af vores fly gik. Jeg fandt ud af at det kun var den ene nordmand der skulle flyve med mig til Boston og så vidre med mig til Chicago. Det var ikke helt nemt at forstå hvad de sagde men jeg syntes jeg forstod en del. Flyet mig og Alice (nordmanden) skulle med var rimlig lille, 3 sæder på hver side af midtergangen, og turen var vidt kort. Vores billetter var ikke blevet bestilt sammen så vi sad hver for sig :( Jeg sad ved mellem en mand der lugtede virkelig grimt og en dame der snorksov, selvom at turen kun varede 35 minutter. I Boston fandt mig og Alice en lille café hvor vi fik en chicken pesto panini (panini er hvad der svarer til en toast i Danmark) og gik så ellers til gaten. Flyet vi fløj med til Chicago var det samme slags fly, og vi skulle heller ikke sidde sammen her. Jeg skulle sidde lige ved den væg der skiller first class fra resten af flyet.... Fedt. Eller noget. På vej til Springfield, sad jeg i et meget lille fly, kun fire sæder på en række. Jeg sad bag ved en tysk udvekslingsstudent og ved siden af en mand fra Springfield der var meget interreserret i at jeg var udvekslingsstudent. Da vi landede havde jeg de største sommerfugle i maven. Nu skulle jeg endelig møde de mennesker jeg skulle bo sammen med I 10 måneder. Jeg havde håbet at jeg kunne nå at få min baggage før jeg mødte dem så jeg kunne tage noget andet tøj på og sådan men ankomsthallen var før baggage claim så det nåede jeg ikke. Lige så snart jeg rundede et hjørne og trådte ud af gaten, så jeg en stor gruppe mennesker stå og en lav blond dame råbte "There she is!!!" Jeg blev sygt glad og skyndte mig hen til flokken. Der var ikke kun de 7 fra familien, en af deres venner og min områderepræsentant var der også!! Kram til alle de 9 mennesker der var der for mig. Super fedt endelig at møde dem, og så skulle jeg da lige sige mit navn højt for dem så de vidste hvordan de skulle udtale det. Der er stadig ikke nogen der kan sige det rigtigt. Nå men vi skynte os ud for at få min baggage, Stacy (områderepræsentant) skulle vidre til noget anded så hun gik ret hurtigt, og det gjorde drengene (Issac, Eli & John (ven af familien)). Sera (værtssøster, 7 år) gav mig et armbånd med et peace tegn på. Lige så snart jeg mødte hele banden blev jeg sygt hyper og glemte alt om at jeg var træt. Vi kørte i en gigantisk bil på vej hjem og Gigi (værtssøster, 3 år) snakkede løs hele turen Da vi kom hjem fik jeg en tour af huset, seriøst, det største hus ever. Det er lavet af træ og der er store træ stolper inden i. Så er der 3 etager og fordi at huset er bygget på en bakke, går man ind på 2 etage. Mit værelse er på 1 etage, og er helt lyserødt. Jeg har et badeværelse, som jeg dog deler med Aaron (værtsbror, 12 år). Alle drengene bor også nedenunder og der er to kæmpe store fjernsyn. Altså, virkelig store. Min mom and dad sover på 3 sal og det gør Sera og Gigi også. Vi spiste aftensmad, hvilket ikke er noget helligt her, mom laver mad og så tager man ellers bare en tallerken og sætter sig for at spise et sted. For enden af deres kitchen counter er der to kæmpe store Mac computere, og Eli satte noget The Band Perry på hvorefter Issac udbrød "I LOVE THIS SONG!" og de alle så småt sang med. De er virkelig into country musik. Jeg er virkelig kommet ud på landet. Efter aftensmad ville drengene (Issac, Eli & John) på Dairy Queen og spurgte om jeg ville med. Det er åbenbart et sted man spiser is. På vejen derhen spurgte de mig om der var noget jeg virkelig gerne ville se i USA hvorefter jeg svarede at det da kunne være fedt at tage i Walmart. Pudsigt nok var der en lige der hvor vi var så vi kørte der ind. Drengene er alle vildt flinke og spurgte mig om alle mulige ting. Walmart var underligt. Sådan en kæmpe stor lade hvor man kan købe alt. Lidt ligesom Føtex eller Bilka, bare mere trashy. Issac (værtsbror, 18 år) spurgte mig hvem der var min yndlings sanger, og jeg svarede "Don't judge me. Justin Bieber" og de var alle rimlig cool with it. På vejen til Dairy Queen satte de endda 'Baby' på og skruede helt op for lyden. Der er subwoofers i baggagerummet og det hele vibrerede!!! Det var helt sygt!!! Familien arbejder med at fikse gamle biler og gøre dem i stand og så sælge dem og det er noget familien altid har gjort. På Dairy Queen fik vi alle chocolate milkshakes undtagen John og så satte vi os ned. De er vildt sjove og spurgte igen sygt meget ind til Danmark og mig og Eli (værtsbror, 15 år) spurgte endda "Is Jesus in Denmark?". Vi snakkede om religion og de spurgte om jeg var religiøs og da jeg så sagde at hvis noget, så var jeg ateist hvilket de var meget begestrede over. Vi kørte hjem og jeg pakkede ud og gik i bad. Nu er klokken 11pm og jeg ligger i min lyserøde seng med utallige puder. Min dag har været out of this world. Og jeg glæder mig til i morgen. Jeg skal vidst noget på skolen. Knus, Frrrrrrreja (Familien forsøger at sige mit navn ordentligt, men indtil vidrer hedder jeg 'Frrrrrraya')