torsdag den 15. august 2013

Sherman day 1: I love this place

I går faldt jeg i søvn før mit hoved overhovedet ramte puden. Jeg havde ikke lagt mærke til hvor træt jeg var før jeg satte mig i sengen og begyndte at skrive i gårs blogindlæg. Jeg havde jo heller ikke sovet på nogen af flyene. Mom vækkede mig omkring klokken 9am og sagde at jeg skulle skrives op til de klasser jeg vill tage og så var der new student orientation på Williamsville High School. Da jeg kom op til morgenmad var pop (Todd, værtsfar), Issac & Eli allerede på arbejde og mom var ude og gøre sine "pligter" som hun kalder dem.
Sera lavede toaster waffles til mig, hvilke er vafler man putter i brødristeren. Mom kom ind og jeg havde lagt de gaver jeg havde haft med til dem på bordet og hun pakkede op. Jeg havde noget dansk slik med, noget Royal Copenhagen porcelæn, en bog om danmark, og en lille model af Den Lille Havfrue med.

Da vi kom til Williamsville high school gik vi ind til min guidance councelor og vi fik udarbejded et skema:

1st period: Piano Lab med mr. Hendrickson
2nd period: Woodworking 1 med mr. Timerman
3rd period: Current Affairs med mr. Rigney
4th period: Transitional Math med mr. O'Conner
5th period: U.S. History med mrs. Faloon-Sullivan
6th period: English 202 med mr. Williams
7th period: Biological Science App in Agriculture med mr. Houser
8th period: Resource (fri time til lektier eller andet jeg har brug for at lave) med mrs. Klebe

Jeg fik en regning på hvad det ville koste for det hele, inklusiv tøj til PE og et lunch card med $20 på. $288 blev det, i kontanter. Det havde jeg ikke på mig så vi kørte i Walgreens og fik hævet $200 og købt nogle skoleting. Så kørte vi tilbage til Williamsville high school til new student orientation. Jeg fik tildelt en ambassador til at vise mig rundt og hjælpe mig godt i gang på skolen. Hun hedder Adrianna og er Junior ligesom mig. Hun er endda i nogle af mine klasser.

Vores rektor snakkede lidt om regler angående tøj og sådan, hvilket jeg ikke tror bliver noget problem. Jeg fik også mit eget locker, nummer 345, et dejligt nemt tal at huske. Det med at dreje den rigtige kode ind og sådan... Puuuha det var alligevel ikke ret nemt!!! Heldigvis er Adrianna's skab ikke så langt fra mit, så hun kan hjælpe mig.

Der var virkelig mange mennesker på skolen! Og det var kun de nye elever!!!!
I morges fik jeg lavet mig en kop te, af Min Egen Te Blanding (ikke min egen, det er seriøst navnet på teen) og der er mange der har nævnt det her når jeg har sagt at familien har geder, "så får du nok gedemælk" og ja. Det er det de har mest af. Der står en karton rigtig mælk i køleskabet (giga køleskab btw) og jeg spurgte om ikke jeg kunne få lidt plads til et par kartonner rigtig mælk i deres andet køleskab, hvilket jeg godt kunne.

Der er 'Whole Milk' hvilket næsten er fløde, 'Half & Half Milk' hvilket også er rimlig fedt, (det er det familien har) og så er der 'Skim Milk' hvilket jeg smagte på hotellet i New York, det er nok det tætteste jeg kommer på dansk mælk. Vi var kort forbi dad's auto shop hvor drengene og dad arbejder, og jeg mødte dad's far. Super venlig mand. Sera og Gigi ville have en snack og spurgte om jeg ville have en Hersey's bar og da jeg sagde at jeg aldrig havde smagt Hershey's, stikkede de den nærmest ned i halsen på mig. Det syntes jeg ikke var noget specielt, det var bare chokolade.

Grunden til at familien har så mange biler er fordi at de ordner smadrede biler i dad's auto shop og så beholder de dem nogle gange. De tager også den smule benzin der er tilbage og har det i en tank og så bruger de bare af det når deres biler løber tør. Her til aften har jeg set fjernsyn på 1. etage med Sera, Gigi og Eli. Sera og Gigi hænger rundt om mig konstant og jeg har dårligt et øjebliks fred, men de er nu søde nok.

I morgen skal vi til Illinois State Fair og til koncert. Har advaret mom om min arachnofobi, hvilket ikke lader til at blive noget stort problem, jeg kan bare kalde på en af drengene hvis der er edderkopper.

Totalt smadret,
Freja

P.S: der kommer til at gå længere mellem mine blog posts nu, internettet er dårligt og jeg skriver alt på min mobil indtil at jeg får købt mig en ny adapter. Mit computer stik passer ikke ind i adapteren og min computer er flad.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar