tirsdag den 13. august 2013

NY dag 3: Vabler..... åh, frygtelige forfærdelige vabler. Mine stakkels fødder.

I dag regnede det. Virkelig regnede. Og det stoppede ikke da vi var i bussen. Vi har set Central Park, og uptown Manhatten. Det var meget mere eksklusivt, bygningerne var finere, gaderne var større. Jeg kunne bedre lide i dag end jeg kunne lide i går. Vi gik en tur i Central Park I styrtende regn, stoppede foran en kæmpe statue af Alice In Wonderland og tog et gruppe billede. Vi har set en hel masse ting, en masse fede steder, og to gange har jeg set et filmhold med store kameraer og de der store pelset, grå mikrofoner. Vi havde været ude og se Chelsea Market og så gik vi over high lane, hvilket var en park-ish walkway oppe over byen. Og det regnede. Og regnede. Føj hvor var der meget vand. Men vejret var sygt varmt alligevel. Da vi så skulle tilbage i bussen, var batteriet dødt, og vi kom ikke videre før 1½ time efter....

Så tog vi til Grand Central Station, hvilket var syyyyyygt stort. Så blev vi sluppet løs! Det var langt federe end i går, vi shoppede på Times Square og gik op og ned af Fifth Avenue. Jeg købte en skoletaske med alle mulige ord fra sådan tegneserier på, sådan "POW!" "HUH?" "OH!" "ZAP!" og en I <3 NY top, hvilket vi blev enige om at det ligesom var noget man skulle gøre når man nu var i New York. 

Og vabler. Jeg har fået mindst 5 vabler. Man skal virkelig ikke gå for langt i Converse. Jeg købe en pakke plastre i Rite Aid (hvad så end det er) og nu er mine fødder bundet ind i plastre. 

Vi var inde I en GIGANTISK M&M's butik, hvor de havde 3 etager! Her til aften har vi haft et afrejsemøde hvor vi har ligesom fået de sidste informationer. Jeg skal med et fly i morgen kl 8:30 fra JFK, og min shuttelbus fra hotellet kører kl 4:45 så jeg skal op sådan kl. 3:20...... Jeg skal flyve til Boston med to piger fra Norge, og så videre fra Boston til Chicago med den ene af pigerne. Jeg havde ellers frygtet at jeg skulle være helt mutters alene. Sidder lige nu og venter på den pizza vi har bestilt. går nok også snart i seng, så jeg kan sove lidt inden jeg skal op igen. 

Ser frem til at møde min værtsfamilie og min områderepræsentant i morgen aften :)
Knus,
Freja

2 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt at læse Freja! Det lyder som om du allerede er i fuld sving med at opleve.

    "En fugl. Men den er amerikansk." haha :D
    God flyvetur. Glæder mig til at læse om din værtsfamilie. Knus fra Carina

    SvarSlet
  2. Kære Freja
    En hilsen til dig fra Kollerød, hvor mormor, Kisser og Rie sidder og hygger os med at læse om dine første dage på rejsen. Det er så dejligt for os at kunne følge med i, hvad du oplever!
    Vi glæder os allerede til at høre mere.
    Ha`det godt og pas på dine fødder

    SvarSlet